www.danske-krigssejlere-1939-1945.dk Open in urlscan Pro
18.185.25.67  Public Scan

URL: https://www.danske-krigssejlere-1939-1945.dk/
Submission: On August 22 via automatic, source certstream-suspicious — Scanned from DK

Form analysis 0 forms found in the DOM

Text Content

DANSKE KRIGSSEJLERE 1939-1945
PÅRØRENDEGRUPPEN
Menu
 * Formål
 * Arrangementer og mærkedage
 * Foredragsholdere
 * Kontakt og Links.
 * Krigssejlermonumenter i Mindelunden
 * Newcastle 2019
 * Normandiet 2019
 * Søofficersskolen i Mindelunden
 * Begivenheder
 * Billeder fra ceremonier m.v.
 * NYHEDSBREVE

Vis mere



Billedet ovenfor forestiller 7 af de oprindelige elever fra skoleskibet Danmark,
der som bekendt stod ud 8. august 1939 og først kom hjem 13. november 1945, ca.
1/2 år efter Danmarks befrielse. Fra venstre Erik Albertsen (Marstal), Andreas
Moldt (gjorde tjeneste i Royal Canadian Air Force som tail gunner, senere
kaptajn i ØK), Emil Hylding Andersen (Nykøbing Mors, senere havnefoged samme
sted), Robert Toft (emigrerede til Canada) Helge Lorin Rasmussen, (i
Søfartsstyrelsen, chef for isbryderne ), Svend Lassen (gjorde tjeneste i Panama
Steam Co. & Transport, emigrerede til Canada) og Jens Skriver Nørregaard (læste
til svagstrømsingeniør, ansat i Maersk og senere i ØK's nybygningsafdeling).


                                    PÅRØRENDEGRUPPEN

                                           Fra venstre Anne Bay Paludan, Ann
Nørregaard og Kis Bødker


Initiativet til Netværket for Pårørende til de danske krigssejlere i den
allierede handelsflåde 1939-1945 startede sit virke ved et møde sommeren 2016 på
Vikingeskibsmuseet mellem 3 efterkommere af krigssejlere: Kis Bødker, Ann
Nørregaard og Anne Paludan. Vi tæller efterhånden over 75 deltagere og flere
kommer til, efterhånden som kendskabet til netværket udbredes. Vi har derfor
valgt at oprette en hjemmeside, så flere kan få kendskab til os og vore
aktiviteter.

                                                         Formål


Vort formål er enkelt. Af de gamle krigssejlere er der i sagens natur ikke mange
tilbage. Derfor vil vi i næste generation gerne holde mindet om dem i live og
udveksle erindringer med hinanden. I første omgang ønsker vi blot at skabe et
netværk af pårørende. Dernæst deltager vi i forskellige arrangementer vedrørende
krigssejlerne - det være sig lokale f.eks. ved mindehøjtideligheder i
forskellige søfartsbyer, det være sig nationale (krigssejlerne er bl.a.
repræsenteret i Frihedskampens Mindefond ved Ann Nørregaard og Morten Bach og
var dermed medvirkende til opstillingen af Per Arnoldi's Krigssejlermindesten i
Mindelunden i Ryvangen) som internationale f.eks. deltog vi i maj 2019 i 3F's
tur til Newcaste (det var der, at Merchant Navy også kaldet "det 4 værn" holdt
til - altså den civile handelsflåde) og i juni 2019 var repræsentanter for
krigssejlerne med Frihedskampens Mindefond til Normandiet, begge begivenheder,
der markerer 75 året for D-dag.

Vi hjælper med at indsamler krigssejlernes beretninger og formidler dem videre
via foredrag eller stiller dem til rådighed - selvfølgelig med accept fra de
pårørende - til forfattere og forskere, senest Jakob Kjærsgaard, der udgav "Den
røde brænding - Danske beretninger fra D-dag og invasionen i Normandiet 1944"
16. maj 2019.

Vi rundsender informationer om disse arrangementer og sørger så vidt muligt på
andre måder for, at mindet om krigssejlerne ikke dør. bl.a. ved at få indført en
mindedag for disse: 6 juni, som fejres mange steder f.eks. i Nyborg