www.experimentarium.dk Open in urlscan Pro
2a00:1c98:1000:1262:0:3:60d7:bc62  Public Scan

Form analysis
2 forms found in the DOM

GET /

<form class="search-field" method="get" action="/">
  <button type="submit">
    <svg>
      <use xlink:href="https://www.experimentarium.dk/wp-content/themes/experimentarium/assets/dist/img/assets/SVGSpritesheet.svg#search"></use>
    </svg>
  </button>
  <input class="input-text--search" name="s">
</form>

GET /

<form class="search-field" method="get" action="/">
  <input placeholder="Søg på sitet" class="input-text--search" name="s">
  <button type="submit">
    <svg>
      <use xlink:href="https://www.experimentarium.dk/wp-content/themes/experimentarium/assets/dist/img/assets/SVGSpritesheet.svg#search"></use>
    </svg>
  </button>
</form>

Text Content

MENUMENU
 * Besøg
   * * * Åbningstider og priser
       * Køb entré
       * Køb årskort
     * * Dagens program
       * Kort over Experimentarium
       * Spisestedet SMASK
     * * Find vej
       * Parkering
       * Handicapforhold
       * Glemte sager
     * * Movie House
 * Oplevelser
   * * * Udstillinger
         * Naturriget – Bliv insekt for en dag
         * Fremtidsmennesket
         * Miniverset
         * Alle
     * * Science-shows
         * Rumshowet
         * Sæbebobleshow
     * * Demo og værksteder
         * Styr på virus
         * Byg en forandring i LEGO®
         * Alle
     * * Experimentarium app
 * Videnskab
   * * * Videnskaben bag udstillingerne
       * Videnskabsnoter
       * Finurlige fakta
     * * Youtube-kanalen
       * Eksperimenter
       * Temaer
     * * Quizzer
       * Dilemmaer
       * Experimentarium app
 * Læringstilbud
   * * * Dagtilbud
         * Book besøg
         * Værksteder
         * Vejledninger pædagogisk personale
     * * Grundskoler
         * Book besøg
         * Værksteder
         * Lærervejledninger
         * Undervisningsmaterialer
     * * Ungdomsuddannelse
         * Book besøg
         * Værksteder
         * Lærervejledninger
 * Møde & konference
   * * * Events og fester
         * Sommerfester
         * Julemiddage
         * Familiearrangementer
         * X-clusive
         * Venue leje
     * * Møde & konference
         * Mødelokaler
         * Konferencer
         * Teambuilding
         * Forplejningspakker
     * * Kontakt og booking
         * Få nyhedsbrev til virksomheder
 * ENTRÉ
   * * * Køb almindelig billet
       * Køb årskort
     * * Book skolebesøg
       * Book institutionsbesøg

 * Om os
 * Presse
 * English


besøg os
MENUMENU
 * Besøg
   * * * Åbningstider og priser
       * Køb entré
       * Køb årskort
     * * Dagens program
       * Kort over Experimentarium
       * Spisestedet SMASK
     * * Find vej
       * Parkering
       * Handicapforhold
       * Glemte sager
     * * Movie House
 * Oplevelser
   * * * Udstillinger
         * Naturriget – Bliv insekt for en dag
         * Fremtidsmennesket
         * Miniverset
         * Alle
     * * Science-shows
         * Rumshowet
         * Sæbebobleshow
     * * Demo og værksteder
         * Styr på virus
         * Byg en forandring i LEGO®
         * Alle
     * * Experimentarium app
 * Videnskab
   * * * Videnskaben bag udstillingerne
       * Videnskabsnoter
       * Finurlige fakta
     * * Youtube-kanalen
       * Eksperimenter
       * Temaer
     * * Quizzer
       * Dilemmaer
       * Experimentarium app
 * Læringstilbud
   * * * Dagtilbud
         * Book besøg
         * Værksteder
         * Vejledninger pædagogisk personale
     * * Grundskoler
         * Book besøg
         * Værksteder
         * Lærervejledninger
         * Undervisningsmaterialer
     * * Ungdomsuddannelse
         * Book besøg
         * Værksteder
         * Lærervejledninger
 * Møde & konference
   * * * Events og fester
         * Sommerfester
         * Julemiddage
         * Familiearrangementer
         * X-clusive
         * Venue leje
     * * Møde & konference
         * Mødelokaler
         * Konferencer
         * Teambuilding
         * Forplejningspakker
     * * Kontakt og booking
         * Få nyhedsbrev til virksomheder
 * ENTRÉ
   * * * Køb almindelig billet
       * Køb årskort
     * * Book skolebesøg
       * Book institutionsbesøg

Køb billet
 * Om os
 * Presse
 * English


webshop

Køb billet

Menu

Åbent i dag: 09.30-17.00

Planlæg dit besøg

Spar 10% på entré

Køb billet online


DRIVHUSGASSER

Drivhusgasser er nogle bestemte gasser i atmosfæren, som kan absorbere den
infrarøde stråling, der udsendes fra jordens overflade. Læs mere om
drivhusgasser og opvarmningspotentiale her.

 * 
 * 
 * 
 * 

Drivhusgasser er nogle bestemte gasser i atmosfæren, som kan absorbere den
infrarøde stråling, der udsendes fra jordens overflade (se strålingsbalance).
Gasserne optager strålingen, og derved opvarmes atmosfæren. Atmosfæren udsender
derfor varmestråler (infrarøde stråler) i alle retninger, hvilket vil sige lige
meget stråling både ned mod jorden og ud i universet. Den stråling, der rammer
jorden, kaldes også reflekteret stråling.

Jordens overflade modtager derfor både solens indstråling (kortbølget
ultraviolet stråling) og den reflekterede stråling (langbølget infrarød
stråling) fra atmosfæren. Det er derfor, jorden har en gennemsnitstemperatur på
ca. 15 °C, som gør det muligt for liv på jordens overflade. Temperaturen ville
ellers ligge på omkring -19 °C.

De vigtigste drivhusgasser er vanddamp og kuldioxid. Det er de gasser i
atmosfæren, der har størst absorberingseffekt (se også faktaboks nedenfor). Selv
om der er langt mere vanddamp end kuldioxid i atmosfæren, spiller kuldioxid en
vigtig rolle som drivhusgas. Kuldioxid absorberer infrarød stråling langt bedre
end vanddamp.


DE VIGTIGSTE DRIVHUSGASSER

 * Kuldioxid (CO2): Dannes ved forbrænding af organisk materiale. En stor del
   kommer fra forbrænding af fossile brændsler.
 * Methan (CH4): Dannes ved nedbrydning af organisk materiale i iltfattige
   miljøer: kommer fra husdyr, risdyrkning og moser.
 * Kvælstofoxider (fx lattergas N2O): Dannes ved nedbrydning og forbrænding af
   bio-materiale og ved kunstgødning og fra industrien.
 * Halocarbener: menneskeskabt drivhusgas, som bl.a. bruges til isolering af
   køle/frys og i rengøringsmidler.

 


UDLEDNING AF DRIVHUSGASSER

Foto: Vattenfall

Siden sidste istid for 100.000-15.000 år siden og indtil industrialiseringens
begyndelse i midten af 1700-tallet har atmosfærens indhold af drivhusgasser
været nogenlunde stabilt – dog med cykliske variationer. Men med
industrialiseringen begyndte mennesket at sende drivhusgasser ud i atmosfæren.
Vigtigst af disse er kuldioxid, som frigøres, når vi afbrænder fossile brændsler
som kul, olie og naturgas. Koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren er steget i
takt med menneskets stigende forbrug af fossile brændsler, og den ligger nu 30 %
over den koncentration, man havde før industrialiseringen (dvs. før år 1750, se
faktaboks).

Indholdet af metan og lattergas i atmosfæren er også steget pga. menneskeskabte
udledninger. Både metan, lattergas, de industrifremstillede drivhusgasser som
CFC’er og andre halocarbener øger drivhuseffekten yderligere.

INDUSTRIALISERINGEN

I 1750 startede den vestlige verden for alvor med at opbygge industri. I Danmark
var dampmaskinen startskuddet. Nu kunne energiforsyningen placeres centralt og
var ikke længere afhængig af naturens energiressourcer som vind, vand,
tyngdekraft m.v.  Efterspørgselen på energi steg, hvilket påvirkede det voksende
forbrug af fossile brændsler.

De vigtigste industrier i periodens begyndelse var produktion af
landbrugsredskaber, tekstiler og kakkelovne i støbejern, samt sukker-, papir- og
cement-fabrikker.

Industrialiseringen betød større byer (flere folk) med større industriproduktion
og større og mere effektive landbrug (færre folk).



Koncentrationen af gasser i atmosfæren udtrykkes ofte i antal pr. million (parts
per million, ppm) eller pr. milliard (parts per billion, ppb).

For ppm kan dette synliggøres som en kubikcentimeter (cm3) gas per kubikmeter
(m3) luft. 1 ppm betyder også, at der er 1 gasmolekyle til stede for hver
1.000.000 molekyler af alle tilstedeværende gasser.

1 ppb synliggøres tilsvarende som en kubikmillimeter (mm3) gas per kubikmeter
(m3) luft, eller ved at der er 1 gasmolekyle til stede for hver 1.000.000.000
molekyler af alle tilstedeværende gasser.


OPVARMNINGSPOTENTIALE

Nogle drivhusgasser absorberer stråling bedre end andre, fordi det sker ved et
bredere spekter af bølgelængder. For at tage højde for forskelle i
absorptionsevne, har man introduceret konceptet ‘global opvarmningspotentiale’,
der sammenligner alle drivhusgasserne med CO2, som har et globalt
opvarmningspotentiale på 1.

Det er vigtigt, at det globale opvarmningspotentiale sættes i relation til en
tidsperiode, fordi drivhusgassernes levetid i atmosfæren varierer meget. Derfor
sammenligner man altid opvarmningspotentialerne for drivhusgasserne over en
afgrænset periode, også selvom drivhusgasserne reelt lever længere eller kortere
tid i atmosfæren.

Hvis man f.eks. sammenligner det globale opvarmningspotentiale for metan med CO2
over 100 år, er metans opvarmningspotentiale 21 gange større end for samme
mængde CO2.

Siden midten af 1700-tallet, er alene koncentrationen af CO2 i atmosfæren steget
fra 280 ppm til 383 ppm. Hvis man omregner koncentrationen af de andre
drivhusgasser til ækvivalenter af CO2, så har den samlede udledning af
drivhusgasser nået et niveau, der svarer til en CO2-koncentration i atmosfæren
på 425 ppm.


CO2-UDLEDNING HØJT OPPE I ATMOSFÆREN / FLYENE

Afhængigt af forskellige skøn fortæller videnskaben os, at flyvningens virkning
på klimaet er 2 til 4 gange større end den CO2-udledning flymotorerne som sådan
er årsag til. Der sker så at sige noget mere oppe i atmosfæren ved flyvning, end
“blot” CO2 udledning. Dette har at gøre med en stigning på 20-50% i
NOx-forekomsten forårsaget af flytrafik i nærheden af deres cruising altitude
(10-12 km). Dette har givet en stigning på 4-8% i ozonkoncentrationen i den øvre
troposfære (maksimal værdi om sommeren), hvor ozon er en stærk drivhusgas.
Opvarmning kommer også som følge af dannelsen af flystriber og cirrusskyer
produceret i de travleste flykorridorer. Også sod- og svovlpartikler fra
flymotorer bidrager. Og nogle faktorer spiller den anden vej. Samlet går dette
under begrebet Radiative Force Index, forkortet RFI.

Nettovirkningen er vanskelig at fastslå, men ser ud til at være mindst af samme
størrelse som den opvarmende virkning af CO2, der udsendes fra flyene (RFI >=
2).


LÆS MERE OM KLIMAFORSTÅELSE OG DRIVHUSGASSER

Klimaforståelse
– Klimaforandringer og global opvarmning
– Hvad er klima?
– Drivhuseffekten
– Klimazoner
– Drivhusgasser (denne side)
— Vanddamp
— Kuldioxid
— Lattergas
— Metan
— Ozon
— Halocarbener
– Klimamodeller
– Kulstofkredsløbet


FORSØG OG CASEOPGAVER

Vi har samlet alle forsøg, caseopgaver og eksperimenter på én side. Under
overskrifterne Basis klimaforståelse og Klimaforandringer finder du de relevante
forsøg til dette emne.

Gå til forsøg og cases

 

KILDER

DMI, Tema: Klima, aug. 2008
danskhistorie.dk
Klimakommisionen’s klimakampagne

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af
Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.

Skrevet af    Civilingenør Stine Krog-Pedersen & Cand.scient. Maya Høffding
Nissen + Red.    9. august 2019


MERE OM KLIMA


BRÆNDSELSCELLER

9. maj 2010

Brændselsceller fungerer i princippet som et batteri ved at omdanne brændstof og
luft direkte til elektricitet, varme og vand.

Energi Klima


LAV ET LUFTPUDEFARTØJ

1. maj 2010

I dette forsøg kan du konstruere dit eget luftpudefartøj med ganske få ting -
blandt andet en ballon, CD og en gummiprop. Se dit fartøj svæve.

Energi Klima Eksperiment


GODT GÅET! DU FANDT DEN HEMMELIGE SIDE!


TAG ALDERSBEREGNEREN – HVIS DU TØR!

Hvor gammel du bliver, afhænger af mange faktorer – blandt andet livsstil. I
vores aldersberegner svarer du på en stribe spørgsmål, og til slut får du at
vide, hvor gammel du statistisk set bliver.

Tør du? Prøv Aldersberegneren her.

 * Mandag 09.30-17.00
 * Tirsdag 09.30-17.00
 * Onsdag 09.30-17.00
 * Torsdag 09.30-17.00
 * Fredag 09.30-17.00
 * 
 * Lørdag 09.30-17.00
 * 
 * Søndag 09.30-17.00

Experimentarium holder åbent fra 09.30-17.00 alle årets dage med undtagelse af
den 24. og 31. december. Her er åbningstiderne 9:30-14:00.

Planlæg dit besøg

ADRESSE

Tuborg Havnevej 7
2900 Hellerup
Denmark

KONTAKT OS

Tel: +45 39 27 33 33
(Tlf. er åben 10-12 og 12.30-14)

Mail: info@experimentarium.dk

CVR

10 45 55 37

Om brug af cookies Privatlivspolitik

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

Få nyt fra Experimentarium, sjove eksperimenter og gode tilbud direkte i din
mailboks hver 14. dag.




TAK FOR DIN TILMELDING TIL VORES NYHEDSBREV.

Glæd dig til finurlige fakta og nyheder fra Experimentarium i din indbakke hver
2. uge.


DER SKETE EN FEJL

Prøv venligst igen


DER SKETE EN FEJL

Indtast din e-mail


HOV, DER ER NOGET GALT!

Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt
e-mail adresse.


HOV, DEN ADRESSE HAR VI ALLEREDE

Den e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en
ekstra gang.


DER SKETE EN FEJL

Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.

Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.

Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med
tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at
Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele
samtykkeerklæringen her.

SOCIAL MEDIA

 * Om os
 * Presse
 * English

© 2024 Experimentarium. Alle rettigheder forbeholdes.

Created with Sketch.


TITLE

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor
incididunt ut labore et dolore magna aliqua.

6 - 12 år
20 min
Fysik og kemi
Created with Sketch.












FÅ EKSPERIMENTERNE HJEM

TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til
sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.











TAK FOR DIN TILMELDING!

Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden
længe.


DER SKETE EN FEJL

Indtast din e-mail


DER SKETE EN FEJL

Vælg en nyhedsbrevsliste


DER SKETE EN FEJL

Prøv venligst igen


HOV, DER ER NOGET GALT!

Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt
e-mail adresse.


HOV, DEN ADRESSE HAR VI ALLEREDE

e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra
gang.


DER SKETE EN FEJL

Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.

Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.

Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med
tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at
Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele
samtykkeerklæringen her.

×