www.hto.nu Open in urlscan Pro
145.14.156.13  Public Scan

Submitted URL: https://hto.nu/
Effective URL: https://www.hto.nu/
Submission: On April 01 via api from US — Scanned from US

Form analysis 0 forms found in the DOM

Text Content

 * Hjælpemidler til ordblinde
 * Hjælp til ludomani


HJÆLPEMIDLER TIL ORDBLINDE

Ifølge tal fra Ordblindeforeningen er over 400.000 danskere, cirka 7% af
befolkningen, ordblinde. Det er en relativt stor procentdel af alle danskere, og
der er ikke noget at sige til, at der er kommet mere og mere fokus på netop
denne lidelse.

For personer med ordblindhed er hjælpemidler afgørende redskaber, som kan hjælpe
til med at overvinde udfordringer i læsning, skrivning og kommunikation. Disse
værktøjer, som kan være alt fra software til specialtilpassede læremidler,
hjælper med at forbedre læseforståelse og stavefærdigheder, samt generelt
vedkommendes akademiske præstationer.

Opdagelse og behandling af lidelsen i tide, samt anvendelse af disse
hjælpemidler kan øge selvstændigheden og selvtilliden hos ordblinde personer,
hvilket kan resultere i en bedre måde at håndtere uddannelse, arbejde og
dagligliv.

Hvis du har interesse i at vide mere om redskaber og hjælpemidler til
ordblindhed, så læs videre.




HVILKEN HJÆLP ER DER AT FÅ, HVIS MAN ER ORDBLIND?

Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er at have svært ved at læse, skrive og
stave korrekt, alt sammen på trods af en helt normal intelligens, korrekt
undervisning og god motivation.

Tidligere blev ordblinde ofte betegnet som mindre intelligente, dovne eller
deciderede retarderede, men dette er altså ikke tilfældet.

Ordblindhed kan udtrykke sig på mange måder. Nogle af de mest almindelige er at
have vanskeligt ved at genkende ord, problemer med at forstå sammenhængen mellem
bogstaver og lyde og besvær med at huske ord.

En anden måde, ordblindhed kan manifestere sig er i personer, der læser langsomt
og som har svært ved at udtrykke sig skriftligt.


STØTTE OG HJÆLPEMULIGHEDER FOR ORDBLINDE

I Danmark er der flere former for hjælp og støtte til personer med ordblindhed.
For eksempel kan læse- og skriveteknologier, også kaldet LST, gøre det lettere
for ordblinde at kunne læse og skrive. Der findes forskellige apps og
programmer, som kan hjælpe med at omforme tale til tekst, som kan læse en tekst
op for dig og som kan komme med forslag til ord, hvis du ikke selv kan finde
dem.

Det er vigtigt at lære, hvordan man bruger LST’en for at få det bedst mulige
udbytte af teknologien.

Herudover kan personer med ordblindhed få specialundervisning, både i
folkeskolen og på andre uddannelsesinstitutioner, samt på VUC. Denne
undervisning er tilpasset den enkeltes behov og kan omfatte teknikker til
læsning og skrivning samt hjælp til forbedring af stavefærdigheder.

Undervisningen kan med fordel tilrettelægges i samarbejde med en ordblindelærer,
hvis en sådan er tilknyttet uddannelsesinstitutionen.

Det kan også være nødvendigt med psykologisk støtte, specielt hvis den ordblinde
har fornemmelsen af, at det at være ordblind er noget, man skal holde skjult
eller skamme sig over.


ONLINE RESSOURCER ORDBLINDHED

Her er en liste over nyttige links, hvis du eller en du holder af har problemer
med ordblindhed:

Ressource Beskrivelse ordblindeforeningen.dk Liste over hjælpemidler til
ordblinde ordblindhed.dk Hjemmeside udarbejdet i samarbejde mellem ministerier
og styrelser om ordblindhed https://hjaelptilord.dk/ Hjemmeside lavet af
ordblinde til andre ordblinde https://www.ordklar.dk/hjaelp-til-ordblindhed/
Hjælp og ressourcer til ordblindhed


KONKLUSION

Ordblindhed er ikke længere et ukendt fænomen, som man ikke taler om. Det er
blevet langt mere almindeligt at anerkende, at man har et problem og søge hjælp.
Og der er heldigvis mange måder at få hjælp på, for det offentlige Danmark har
anerkendt problemet og sat forskellige tiltag i gang for at hjælpe den del af
befolkningen, som lider af ordblindhed.

Har du derfor mistanke om, at du selv eller et familiemedlem kunne lide af
ordblindhed, så tøv ikke med at bede om hjælp. Det kan ændre livskvaliteten for
både dig og dine kære at få den rette hjælp.

 * Få hjælpemidler til ordblinde - Help for dyslexia